23948sdkhjf

Russer stoppet for cabotagekørsel

Russer på cabotagekørsel i Danmark førte nøje kørebog over 21 transporter.

Forleden stoppede Færdselspolitiet, Holstebro, et russisk køretøj ved Skjern med en russer bag rattet. Russeren var i færd med at udføre cabotagekørsel - indenlandsk kørsel i Danmark. Bøden faldt prompte. 4000 kroner at betale til statskassen straks.

Og pengene? Ja, de faldt øjeblikkeligt. Betaleren var et dansk speditionsfirma i Padborg-området, som i en periode havde beskæftiget russeren med indenrigskørsel.

»Chaufføren vedgik, at han havde kørt for speditionsfirmaet, men han havde også selv beviset med. Russeren havde nemlig ført kørebog,« fortæller politikommissær Bent Sørensen, Holstebro til Lastbil Magasinet.

Af kørebogen fremgik det, at russeren kom over den danske grænse 31. august. 21 indenrigsture blev det til på de otte dage, inden politiet vinkede ham ind til siden.

I hele perioden var der ført en nøje kørebog over hver enkelt tur. Så selv om nogle bynavne ikke var stavet helt korrekt, og der var lidt sprogvanskeligheder, så var der ikke noget at tage fejl af.

»Speditøren skyndte sig at betale,« siger Bent Sørensen. Om hændelsen så får Padborg-firmaet til at indstille brugen af udlændinge, ved politikommissæren ikke. Nu figurerer firmaet i det mindste i politiets computer for ulovligheden, så etaten kan være på vagt, hvis man træffer over en lignende konstellation på hjul.

»Fortsætter speditøren med denne form for cabotagekørsel, tror jeg i det mindste, at han fortæller udlændingene, at de ikke skal føre kørebog,« mener politikommissæren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079